Udstillingen Verden i focus

Udstillingen "VERDEN I FOCUS" kan ses i KunstVærket, Vitavej 60, 8300 Odder, fra på fredag 25. juni kl. 16, når vi for første gang i år har mulighed for at holde fernisering.

Billedkunstneren Peder Nors arbejder med sin udstilling " Verden i Focus " meget målbevidst med politiske og religiøse motiver. Peder Nors har som international skibskonsulent gennem 40 år arbejdet med opgaver over hele verden, herunder udviklingsprojekter, og han har i den forbindelse fået stort kendskab til klodens mange religiøse og kulturelle samfund.

Kunstneren ironiserer og skildrer med sine malerier, oliekridttegninger, linoleumssnit, skulpturer og relieffer mennesker i kulturelle, religiøse, nationale konfliktfyldte egne, ofte præget af uro og spændinger. Altsammen kendte foreteelser siden tidernes morgen. 

"Ikke mindst i de seneste årtier med tiltagende flygtningestrømme, forårsaget af borgerkrige pga. religiøse uenigheder og miljøproblemer. Det har kun øget konflikterne og skærpet problematikken", siger Peder Nors.

Han har hentet megen inspiration fra de tyske ekspressionister som for eksempel Otto Dix, Kaethe Kollwitz, George Grosz, John Heartfield. Desuden har han på grund af sin omfattende rejseaktivitet hentet inspiration til sin kunst fra især Afrika og Vietnam.

Udstillingen er åben til og med søndag 11. juli. Der er åbent på fredage, lørdage ogsøndage mellem kl. 14 og 17. Gratis adgang.

Peder Nors
Peder Nors
Peder Nors
Peder Nors
Peder Nors
Peder Nors
Peder Nors
Peder Nors
Peder Nors
Peder Nors